机器学习——决策树

发布于:2024-06-16 ⋅ 阅读:(16) ⋅ 点赞:(0)

决策树

决策树可以理解为是一颗倒立的树,叶子在下端,根在最上面
一层一层连接的是交内部节点,内部节点主要是一些条件判断表达式,叶子叫叶节点,叶节点其实就是最终的预测结果,那么当输入x进去,一层一层的进行选择,就到最后的叶子节点,就完成整个流程,叶子节点的值就是最终的值。
决策树经常用来做分类任务,下面是基本的决策树的结构
在这里插入图片描述

决策树的构造

在构造决策树的时候需要尽可能的减少模型的复杂度,可见决策树的层数和节点数不要过多才最好。
X,Y的取值范围是1,。。。,n 则信息熵的公式
在这里插入图片描述
交叉熵
在这里插入图片描述
条件熵
在这里插入图片描述
信息增益

                         **I=H(X)-H(X|Y)**

信息增益率
在这里插入图片描述
其中
在这里插入图片描述
采用信息增益率可以减少模型整体的复杂度。
ID3和C4.5
ID3算法是基于信息增益来做的,C4.5是结合信息增益率来做的,只能解决分类问题。
在这里插入图片描述
CART算法
ID3算法,C4.5只能解决分类问题。在回归问题中,采用CART算法,其采用了误差的平方作为标准

在这里插入图片描述
此外CART算法可以解决分类问题
在这里插入图片描述

import numpy as np
import matplotlib.pyplot as plt
import pandas as pd

# 读取数据
data = pd.read_csv('titanic/train.csv')
# 查看数据集信息和前5行具体内容,其中NaN代表数据缺失
print(data.info())
print(data[:5])

# 删去编号、姓名、船票编号3列
data.drop(columns=['PassengerId', 'Name', 'Ticket'], inplace=True)
#%%
feat_ranges = {}
cont_feat = ['Age', 'Fare'] # 连续特征
bins = 10 # 分类点数

for feat in cont_feat:
    # 数据集中存在缺省值nan,需要用np.nanmin和np.nanmax
    min_val = np.nanmin(data[feat]) 
    max_val = np.nanmax(data[feat])
    feat_ranges[feat] = np.linspace(min_val, max_val, bins).tolist()
    print(feat, ':') # 查看分类点
    for spt in feat_ranges[feat]:
        print(f'{spt:.4f}')
#%%
# 只有有限取值的离散特征
cat_feat = ['Sex', 'Pclass', 'SibSp', 'Parch', 'Cabin', 'Embarked'] 
for feat in cat_feat:
    data[feat] = data[feat].astype('category') # 数据格式转为分类格式
    print(f'{feat}{data[feat].cat.categories}') # 查看类别
    data[feat] = data[feat].cat.codes.to_list() # 将类别按顺序转换为整数
    ranges = list(set(data[feat]))
    ranges.sort()
    feat_ranges[feat] = ranges
#%%
# 将所有缺省值替换为-1
data.fillna(-1, inplace=True)
for feat in feat_ranges.keys():
    feat_ranges[feat] = [-1] + feat_ranges[feat]
#%%
# 划分训练集与测试集
np.random.seed(0)
feat_names = data.columns[1:]
label_name = data.columns[0]
# 重排下标之后,按新的下标索引数据
data = data.reindex(np.random.permutation(data.index))
ratio = 0.8
split = int(ratio * len(data))
train_x = data[:split].drop(columns=['Survived']).to_numpy()
train_y = data['Survived'][:split].to_numpy()
test_x = data[split:].drop(columns=['Survived']).to_numpy()
test_y = data['Survived'][split:].to_numpy()
print('训练集大小:', len(train_x))
print('测试集大小:', len(test_x))
print('特征数:', train_x.shape[1])
#%%
class Node:

    def __init__(self):
        # 内部结点的feat表示用来分类的特征编号,其数字与数据中的顺序对应
        # 叶结点的feat表示该结点对应的分类结果
        self.feat = None
        # 分类值列表,表示按照其中的值向子结点分类
        self.split = None
        # 子结点列表,叶结点的child为空
        self.child = []
#%%
class DecisionTree:

    def __init__(self, X, Y, feat_ranges, lbd):
        self.root = Node()
        self.X = X
        self.Y = Y
        self.feat_ranges = feat_ranges # 特征取值范围
        self.lbd = lbd # 正则化系数
        self.eps = 1e-8 # 防止数学错误log(0)和除以0
        self.T = 0 # 记录叶结点个数
        self.ID3(self.root, self.X, self.Y)

    # 工具函数,计算 a * log a
    def aloga(self, a):
        return a * np.log2(a + self.eps)

    # 计算某个子数据集的熵
    def entropy(self, Y):
        cnt = np.unique(Y, return_counts=True)[1] # 统计每个类别出现的次数
        N = len(Y)
        ent = -np.sum([self.aloga(Ni / N) for Ni in cnt])
        return ent

    # 计算用feat <= val划分数据集的信息增益
    def info_gain(self, X, Y, feat, val):
        # 划分前的熵
        N = len(Y)
        if N == 0:
            return 0
        HX = self.entropy(Y)
        HXY = 0 # H(X|Y)
        # 分别计算H(X|X_F<=val)H(X|X_F>val)
        Y_l = Y[X[:, feat] <= val]
        HXY += len(Y_l) / len(Y) * self.entropy(Y_l)
        Y_r = Y[X[:, feat] > val]
        HXY += len(Y_r) / len(Y) * self.entropy(Y_r)
        return HX - HXY

    # 计算特征feat <= val本身的复杂度H_Y(X)
    def entropy_YX(self, X, Y, feat, val):
        HYX = 0
        N = len(Y)
        if N == 0:
            return 0
        Y_l = Y[X[:, feat] <= val]
        HYX += -self.aloga(len(Y_l) / N)
        Y_r = Y[X[:, feat] > val]
        HYX += -self.aloga(len(Y_r) / N)
        return HYX

    # 计算用feat <= val划分数据集的信息增益率
    def info_gain_ratio(self, X, Y, feat, val):
        IG = self.info_gain(X, Y, feat, val)
        HYX = self.entropy_YX(X, Y, feat, val)
        return IG / HYX

    # 用ID3算法递归分裂结点,构造决策树
    def ID3(self, node, X, Y):
        # 判断是否已经分类完成
        if len(np.unique(Y)) == 1:
            node.feat = Y[0]
            self.T += 1
            return
        
        # 寻找最优分类特征和分类点
        best_IGR = 0
        best_feat = None
        best_val = None
        for feat in range(len(feat_names)):
            for val in self.feat_ranges[feat_names[feat]]:
                IGR = self.info_gain_ratio(X, Y, feat, val)
                if IGR > best_IGR:
                    best_IGR = IGR
                    best_feat = feat
                    best_val = val
        
        # 计算用best_feat <= best_val分类带来的代价函数变化
        # 由于分裂叶结点只涉及该局部,我们只需要计算分裂前后该结点的代价函数
        # 当前代价
        cur_cost = len(Y) * self.entropy(Y) + self.lbd
        # 分裂后的代价,按best_feat的取值分类统计
        # 如果best_feat为None,说明最优的信息增益率为0,
        # 再分类也无法增加信息了,因此将new_cost设置为无穷大
        if best_feat is None:
            new_cost = np.inf
        else:
            new_cost = 0
            X_feat = X[:, best_feat]
            # 获取划分后的两部分,计算新的熵
            new_Y_l = Y[X_feat <= best_val]
            new_cost += len(new_Y_l) * self.entropy(new_Y_l)
            new_Y_r = Y[X_feat > best_val]
            new_cost += len(new_Y_r) * self.entropy(new_Y_r)
            # 分裂后会有两个叶结点
            new_cost += 2 * self.lbd

        if new_cost <= cur_cost:
            # 如果分裂后代价更小,那么执行分裂
            node.feat = best_feat
            node.split = best_val
            l_child = Node()
            l_X = X[X_feat <= best_val]
            l_Y = Y[X_feat <= best_val]
            self.ID3(l_child, l_X, l_Y)
            r_child = Node()
            r_X = X[X_feat > best_val]
            r_Y = Y[X_feat > best_val]
            self.ID3(r_child, r_X, r_Y)
            node.child = [l_child, r_child]
        else:
            # 否则将当前结点上最多的类别作为该结点的类别
            vals, cnt = np.unique(Y, return_counts=True)
            node.feat = vals[np.argmax(cnt)]
            self.T += 1

    # 预测新样本的分类
    def predict(self, x):
        node = self.root
        # 从根结点开始向下寻找,到叶结点结束
        while node.split is not None:
            # 判断x应该处于哪个子结点
            if x[node.feat] <= node.split:
                node = node.child[0]
            else:
                node = node.child[1]
        # 到达叶结点,返回类别
        return node.feat

    # 计算在样本X,标签Y上的准确率
    def accuracy(self, X, Y):
        correct = 0
        for x, y in zip(X, Y):
            pred = self.predict(x)
            if pred == y:
                correct += 1
        return correct / len(Y)
#%%
DT = DecisionTree(train_x, train_y, feat_ranges, lbd=1.0)
print('叶结点数量:', DT.T)

# 计算在训练集和测试集上的准确率
print('训练集准确率:', DT.accuracy(train_x, train_y))
print('测试集准确率:', DT.accuracy(test_x, test_y))
#%%
from sklearn import tree

# criterion表示分类依据,max_depth表示树的最大深度
# entropy生成的是C4.5分类树
c45 = tree.DecisionTreeClassifier(criterion='entropy', max_depth=6)
c45.fit(train_x, train_y)
# gini生成的是CART分类树
cart = tree.DecisionTreeClassifier(criterion='gini', max_depth=6)
cart.fit(train_x, train_y)

c45_train_pred = c45.predict(train_x)
c45_test_pred = c45.predict(test_x)
cart_train_pred = cart.predict(train_x)
cart_test_pred = cart.predict(test_x)
print(f'训练集准确率:C4.5{np.mean(c45_train_pred == train_y)}' \
    f'CART:{np.mean(cart_train_pred == train_y)}')
print(f'测试集准确率:C4.5{np.mean(c45_test_pred == test_y)}' \
    f'CART:{np.mean(cart_test_pred == test_y)}')
#%%
!pip install pydotplus

from six import StringIO
import pydotplus

dot_data = StringIO()
tree.export_graphviz( # 导出sklearn的决策树的可视化数据
    c45,
    out_file=dot_data,
    feature_names=feat_names,
    class_names=['non-survival', 'survival'],
    filled=True, 
    rounded=True,
    impurity=False
)
# 用pydotplus生成图像
graph = pydotplus.graph_from_dot_data(
    dot_data.getvalue().replace('\n', '')) 
graph.write_png('tree.png')